Om

Hotels.com, L.P. driver Hotels.com™, der er en førende reservationshjemmeside, som tilbyder hundredtusindvis af hoteller i hele verden. På Hotels.com kan du finde alt fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og B&B’er, og du får desuden alle de oplysninger, du har brug for med henblik på at reservere det perfekte hotelophold.

Vælg sprog
Hotels.com Hotel Price Index™ 2015
  • Hvad er en stjerne værd?

Download den komplette liste over de analyserede byer.

Den gennemsnitlige hotelværelsespris, danske rejsende betalte i DKK pr. nat i 2015 i 35 af de mest populære destinationer ud fra stjernebedømmelse
Download

Leder du efter et budgetvenligt weekendophold? Eller måske en luksusferie for at fejre en særlig begivenhed? Så tag et kig i vores guide, der viser pris pr. stjerne og se, hvordan du kan få det optimale ud af dit budget. For eksempel: Hvis overnatningsstedets beliggenhed ikke er din højeste prioritet, kan du finde 5-stjernede hoteller på de mere ukendte steder til samme pris som overnatningssteder med færre stjerner, som ligger i mere populære områder. Vil du have en opgradering? Det koster muligvis ikke så meget, som du tror at reservere indkvartering med en stjerne mere. Omvendt kan du sommetider spare en del penge med en stjerne mindre – særligt hvis de faciliteter, der er grunden til den ekstra stjerne, ikke er af afgørende betydning for dig.

New York City, New York

Gå efter glamour

Hele 2.521 DKK markerede den gennemsnitlige forskel mellem det højeste og laveste beløb, som danske rejsende betalte for en enkelt overnatning på et 5-stjernet hotel i verdens mest populære byer. Los Angeles toppede listen med en gennemsnitlig pris på 3.309 DKK pr. nat efterfulgt af New York og Venedig, hvor prisen var hhv. 3.122 DKK og 2.881 DKK pr. nat. I København fik de rejsende noget mere for pengene, da prisen her var 1.524 DKK pr. nat i gennemsnit, mens Oslo og Stockholm fulgte skarpt efter med overnatningspriser på hhv. 1.667 DKK og 1.812 DKK.

Men komplet luksus kan sagtens fås til meget færre penge, uden det er nødvendigt at rejse om på den anden side af jorden. Nogle af de mest prisvenlige 5-stjernede hoteller i Europa viste sig at være i Warszawa, Riga, Kraków og Antalya, som alle kunne fås til 1.000 DKK pr. nat.

Der var 22 danske og internationale byer med 4-stjernet indkvartering til en gennemsnitlig pris på 750 DKK pr. nat. Hanoi blev registreret til at have den bedste pris på 4-stjernede hoteller med 571 DKK pr. nat i gennemsnit, mens Riga også lå lavt med 585 DKK pr. nat. I denne gruppe blev Odense kåret som den by i Danmark, der havde den bedste pris med 853 DKK pr. nat.

De 10 højeste gennemsnit betalt af danske rejsende pr. nat for 5-stjernede hoteller i 2015 målt i DKK
By Land Pris i 2015
Los Angeles USA 3.309
New York USA 3.122
Venedig Italien 2.881
Tokyo Japan 2.748
San Francisco USA 2.635
London Storbritannien 2.626
Milano Italien 2.547
Paris Frankrig 2.502
Miami USA 2.465
Firenze Italien 2.361
  • Pattaya, Thailand
De 10 destinationer hvor danske rejsende fik mest for pengene i 2015 - DKK pr. nat for 5-stjernet hotel
By Land Pris i 2015
Kuala Lumpur Malaysia 788
Warszawa Polen 794
Riga Letland 806
Hanoi Vietnam 934
Kraków Polen 980
Antalya Tyrkiet 997
Gdansk Polen 1.005
Istanbul Tyrkiet 1.033
Chiang Mai Thailand 1.052
Alanya Tyrkiet 1.052
Hanoi, Cambodia

Tag mellemvejen

De asiatiske destinationer havde de laveste gennemsnitlige priser på 3-stjernede hoteller – f.eks. Hanoi med 236 DKK pr. nat og Pattaya med 299 DKK pr nat. Der var derudover 22 andre destinationer med værelser til under 500 DKK pr. nat.

Her kunne de danske destinationer ikke helt være med, da gennemsnitspriserne på 3-stjernede hoteller gik fra 713 DKK i Middelfart til 1.027 i København.

Chiang Mai, Thailand

Rejser på budget

Det var ikke svært at gætte, i hvilken destination danske rejsende betalte mindst for et 2-stjernet hotel i 2015. Endnu en gang stjal Hanoi førstepladsen med 131 DKK pr. nat, mens Kuala Lumpur og Chiang Mai indtog anden- og tredjepladsen med hhv. 150 DKK og 153 DKK pr. nat.

I Europa betalte danske rejsende mindst i Tallinn, hvor prisen for 2-stjernet indkvartering var 253 DKK pr. nat, mens det i USA var Las Vegas, der var vinderen med 468 DKK pr. nat. Overnatningsprisen på dette niveau var noget højere i de danske byer med 567 DKK i Middelfart og 861 DKK i Billund.

Den gennemsnitlige hotelværelsespris, danske rejsende betalte i DKK pr. nat i udvalgte byer i 2015 ud fra stjernebedømmelse
By Land ** *** **** *****
København Danmark 715 948 1.204 1.524
Hanoi Vietnam 131 236 571 934
Las Vegas USA 468 615 915 1.612
London Storbritannien 849 1.081 1.524 2.626
Los Angeles USA 780 1.289 1.934 3.309
Odense Danmark 611 785 853 n/a
Oslo Norge 560 916 1.092 1.667
Riga Letland n/a 373 585 806
Stockholm Sverige 620 915 1.18 1.812
Warszawa Polen 313 493 596 794

Sådan fungerer hotellernes stjernebedømmelser

Der findes ikke noget universelt stjernebedømmelsessystem. De enkelte lande har deres egne systemer, og i visse lande, som f.eks. Storbritannien, findes der mere end et system. Dette betyder, at rejsende skal være opmærksomme på mulige uligheder i hotellernes standarder og faciliteter, når de reserverer hotelværelser med det samme antal stjerner i forskellige lande.

Det at læse gæsteanmeldelser kan være en måde at bedømme standarten af et hotel på. Hotels.com har mere end 20 millioner verificerede anmeldelser fra gæster, der rent faktisk har overnattet på hotellerne. Deres meninger kan være til stor hjælp, når du skal beslutte dig for det perfekte hotel.

Forældet browser — Opdater venligst din browser, så du kan se siden korrekt.