Om

Hotels.com, L.P. driver Hotels.com™, der er en førende reservationshjemmeside, som tilbyder hundredtusindvis af hoteller i hele verden. På Hotels.com kan du finde alt fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed & Breakfasts. Derudover får du alle de oplysninger, du har brug for, inden du reserverer det perfekte hotelophold. 

Vælg sprog
Hotels.com Hotel Price Index™ 2016
  • Introduction

Et spørgsmål, jeg ofte bliver spurgt om, er: “Hvilke store ændringer har du set i rejsebranchen for nylig?” Hvis jeg skulle have svaret for 10 år siden, dengang Hotel Price Index blev lanceret, ville mit svar have omfattet emner som den første store bølge af rejsende fra nye markeder, prisgennemsigtighed på internettet og naturkatastrofer, der altid lader til at rammer et eller andet sted i verden. Og mens alt dette stadig gør sig gældende i dag, har det, vi har oplevet i de seneste 12-18 måneder, på markant vis ændret rejsevilkårene igen, dog med en generel positive vækst for rejsebranchen. Det forgangne år var fuld af overraskelser på grund af en stigning af geopolitiske begivenheder med en række kritiske stemmer i spidsen:

  • Afstemningen om Brexit og svækkelsen af det britiske pund førte sandsynligvis til, at amerikanerne og mange andre nationaliteter i stigende grad søgte efter og reserverede rejser til London og andre byer i Storbritannien for at drage fordel af de gode priser.
  • Flere begivenheder i Europa, såsom flygtningekrisen og det politiske magtskifte i flere lande, hvor fokus ofte lå på immigration og politik, der påvirkede rejsebranchen.
  • Det amerikanske præsidentvalg og Trumps præsidentordre om indrejseforbud (og det tilsvarende hurtige modsvar fra det amerikanske retssystem) rystede normen og forudsigeligheden af internationale rejser til USA.
  • Et ja i afstemningen om en rigsretssag resulterede i et lederskifte i Brasilien – et land, der i forvejen kæmper med en ustabil økonomi, som allerede påvirker brasilianernes diskretionære forbrug.

Ud over politik, der påvirkede det finansielle system og den frie bevægelighed, oplevede vi også store teknologiske fremskridt, der satte skub i brugeres adgang til udbud af rejser og rejseinformation. Jeg vil sige, at der er tre områder, vi bør overveje her:

  • For det første er hotellerne selv i gang med en udvikling, der omfatter forbedrede teknologiske kontrolmuligheder i relation til hotelværelser, kommunikationsmuligheder med gæster via mobil og tablet, tilslutningsmuligheder forskellige steder i det offentlige rum, nøglefri adgang osv.
  • For det andet er store globale spillere på markedet for hjemmesider og apps, som os selv, i gang med at investere flere hundrede millioner dollars i teknologi hvert år for at kunne levere bedre søge-, shopping- og reservationsværktøjer på alle former for enheder til millioner af brugere rundt om i verden, så de kan rejse hvor som helst og når som helst.
  • For det tredje er der de hastigt udviklende fremskridt inden for big data og kunstig intelligens, der skaber mulighed for at levere virkelig personlig og relevant information til brugerne, uanset hvor og hvornår de ønsker det.

Måske bør jeg også nævne et fjerde, lidt mere fremadrettet område, som jeg tror vil komme til at ændre spillereglerne for rejsebranchen, nemlig virtual reality. At kunne ”stå ved kanten af en pool”, der rent faktisk ligger 20.000 km væk, tager det at drømme om ferie til et helt nyt niveau.

I øjeblikket oplever vi stor efterspørgsel fra alle aldersgrupper og baggrunde, men den mest interessante (og den sværeste at forudsige) er millennium-generationen, der tager kvantespring fremad og på mange måder har udviklet sig til at være foregangsmænd, når det drejer sig om, hvordan rejser bliver solgt, delt og oplevet. Og kigger vi fremad, kan udbuddet af overnatningsmuligheder komme til at se meget anderledes ud med udvidelsen af lejemuligheder som dem fra vores søsterselskab HomeAway. HomeAway skaber nye og anderledes måder at rejse og indkvartere sig på og skaber derved en spredning af nye oplevelser, der uden tvivl vil føre til konkurrence i hotelbranchen.

Men når det er sagt, er der nogle helt fundamentale elementer ved at rejse, der aldrig kommer til at ændre sig: Folk vil gerne opleve nye steder! Og der bliver flere af dem for hvert år, der går!

Vores Hotel Price Index fortsætter med at udvikle sig visuelt med flere relevante oplysninger om steder, rejsende har udforsket i det forgangne år, ændringer vi har set ud fra de millioner reservationer, der foretages via vores hjemmeside, og hvor meget rejsende har betalt for deres ophold. Hvem ved… det næste HPI kommer måske i virtual reality næste år med 3D-printbare gengivelser af de mest populære destinationer. Drøm stort!

 

Johan Svanstrom

President, Hotels.com mærke

Forældet browser — Opdater venligst din browser, så du kan se siden korrekt.