Om

Hotels.com, L.P. driver Hotels.com™, der er en førende reservationshjemmeside, som tilbyder hundredtusindvis af hoteller i hele verden. På Hotels.com kan du finde alt fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed & Breakfasts. Derudover får du alle de oplysninger, du har brug for, inden du reserverer det perfekte hotelophold. 

Vælg sprog
Hotels.com Hotel Price Index™ 2016
Blue Lagoon Geothermal Spa in Iceland
  • Hotelpriser, som danske rejsende har betalt i hele verden

ø
=
-
+

Download den komplette liste over de analyserede 100 byer

Gennemsnitlige hotelpriser pr overnatning i deres 30 mest populære internationale destinationer for danske rejsende i 2016
Download

Danmark: Danskere oplever højere priser i udlandet, men kan stadig
god værdi for pengene

Den gennemsnitlige danske rejsendes oplevelse af hotelpriser i 2016 var meget lig den for resten af Skandinavien: Vi oplevede højere priser (ofte tocifrede procentstigninger) i hele Europa og de mest populære områder i USA, mens Asien samlet set tilbød mest værdi for pengene. Men selvom danske rejsende skulle betale mere for deres hotelophold i 41 ud af de 63 europæiske destinationer, der er inkluderet i Hotel Price Index™ (HPI™) fra Hotels.com™, forblev priserne stadig konkurrencedygtige, eftersom 46 destinationer tilbød en gennemsnitspris pr. overnatning på mindre end 1.000 kr.

Og selvom dollaren steg, formåede USA også at opretholde en række destinationer, der stadig økonomisk realistisk kunne tilbyde tilsvarende god værdi. I sidste ende var Asien dog den region, hvor danske rejsende havde flest valgmuligheder og fik mest værdi for pengene med sine 21 asiatiske destinationer på listen over de 100 mest populære hoteller, hvoraf 18 af dem kunne tilbyde en gennemsnitspris pr. overnatning på under 1.000 kr.

  • Mest populære udenrigsregion: Europa
  • Region, der tilbød mest værdi for pengene: Asien
  • Største gennemsnitlige prisstigning: Reykjavik med +24%
  • Største gennemsnitlige prisfald: Istanbul med -32%
London

Det betalte danske rejsende på deres 100 mest populære internationale destinationer

Europa

  • Europa udgjorde otte af de 10 mest populære destinationer. London forblev den overordnede favoritdestination, eftersom danske rejsende i gennemsnit betalte mindre for at overnatte der; hvilket blev hjulpet på vej af en lidt lavere belægningsprocent samt faldet af pundets værdi efter Brexit i juni. Men når man ser på tallene for perioden juni – december, oplevede den britiske hovedstad et yderligere fald i forhold til året som helhed.
  • Grundet den åbne grænse og nemme adgang mellem de to lande er det ikke overraskende, at Danmarks top 100 inkluderede 12 tyske byer, men kun Berlin og Hamburg lå blandt top 10. Nürnberg, Düsseldorf og Kiel oplevede de højeste procentstigninger i forhold til gennemsnitsprisen, mens Bremen var den tyske by blandt top 100, hvor danske rejsende betalte mindst.
  • Rejser til Spanien boomede i 2016, og danskernes top 100 inkluderede 12 spanske destinationer, både på fastlandet og på øerne, hvoraf to var blandt top 10. Men danske rejsende betalte mere for at overnatte på alle spanske undtagen én, selvom både Fuengirola, Benalmádena og Alicante tilbød en gennemsnitspris pr. overnatning på under 1.000 kr. på trods af beskedne stigninger i gennemsnitsprisen. Mallorca og Marbella havde de højeste gennemsnitspriser som følge af en kraftig stigning for Mallorca og ingen ændringer for Marbella.
  • Derudover blev der også registreret høje procentstigninger i Reykjavik og Dublin. Faktisk var den islandske hovedstad den europæiske destination, hvor danske rejsende betalte mest. Island har oplevet et bemærkelsesværdigt økonomisk opsving siden finanskrisen i 2008. Og Irland nød også godt af lignende stærke turistresultater henover sommeren, dels takket være succesen fra to store Hollywood-produktioner, der blev filmet i landet.
  • Stockholm var den eneste nordiske hovedstad, der lå i den danske top 10 over populære destinationer, selvom byens gennemsnitspris steg med 6%. Helsinki registrerede en højere procentstigning på 8%.
  • To baltiske lande lå også blandt top 100, og priserne i særligt Riga og Vilnius var fortsat blandt de laveste i Europa. Et lignende billede blev tegnet for Grækenland, hvor alle tre destinationer blandt top 100 lå til under 1.000 kr.
  • Istanbul registrerede det største procentvise fald, hvilket skyldtes, at antallet af besøgende i Tyrkiet faldt med mere end 30% i de første 11 måneder efter adskillige terrorangreb og et mislykket kup i juli. Alanya faldt også, mens Antalya viste en lille stigning.
  • Belægningsprocenten for hoteller i Frankrig faldt også midt i alle bekymringerne om sikkerhed, og Paris blev i særdeleshed påvirket.
Gennemsnitlig betaling pr. overnatning for danske rejsende på udvalgte europæiske destinationer i 2016 sammenlignet med 2015 (i kr.)
By Land 2016 (kr) 2015 (kr) Ændring i %
Reykjavik Island 1,316 1,059 24%
London Storbritannien 1,176 1,296 -9%
Stockholm Sverige 1,080 1,022 6%
Hamborg Tyskland 1,013 964 5%
Oslo Norge 1,009 1,000 1%
Helsinki Finland 996 921 8%
Gran Canaria Spanien 957 825 16%
Paris Frankrig 937 1,032 -9%
Tenerife Spanien 903 757 19%
Berlin Tyskland 792 760 4%
Bremen Tyskland 753 750 0%
Athen Grækenland 714 705 1%
Alicante Spanien 712 673 6%
Benalmádena Spanien 638 583 9%
Fuengirola Spanien 634 539 18%
Vilnius Litauen 583 588 -1%
Riga Letland 555 550 1%
Istanbul Tyrkiet 450 657 -32%
New York

USA

  • Flere destinationer rapporterede om et rekord højt antal besøgende, og 12 amerikanske byer fordelt over hele landet kom også med på listen over de 100 mest populære destinationer blandt danske rejsende i 2016. Dette var på trods af den stærke amerikanske dollar, som bidrog til de højere gennemsnitspriser, der blev betalt i fem af de 12 inkluderede byer.
  • Seks amerikanske byer lå blandt de 10 højeste priser, der overordnet blev betalt af danske rejsende i 2016, med Key West, New York og San Francisco som top tre.
  • Kun New York endte med at ligge blandt de 10 mest populære destinationer overordnet set – den evige rejsefavorit, der kunne nyde sit syvende år med stigende turisme og mere end 60 millioner besøgende i 2016. Den gennemsnitlige værelsespris, der blev betalt af danske rejsende, viste dog ingen procentvise stigninger sammenlignet med 2015 på trods af det stigende antal besøgende.
  • Hotelbelægningen i Orlando faldt i løbet af året, og byen forblev da også den amerikanske by, hvor danske rejsende betalte mindst.
  • Las Vegas kunne rapportere om sit tredje rekordår i træk med lige under 43 millioner besøgende, men byens prisgennemsnit forblev på under de 1.000 kr. på trods af at have den højeste procentvise stigning i landet.
  • I det amerikanske valgår, oplevede Washington DC et moderat fald.
Gennemsnitlig betaling pr. overnatning for danske rejsende på udvalgte amerikanske destinationer i 2016 sammenlignet med 2015 (i kr.)
By Land 2016 (kr) 2015 (kr) Ændring i %
Key West USA 1,816 1,897 -4%
New York USA 1,650 1,650 0%
San Francisco USA 1,473 1,445 2%
Washington D.C. USA 1,374 1,397 -2%
New Orleans USA 988 1,177 -16%
Las Vegas USA 888 823 8%
Orlando USA 801 791 1%
“Ikke engang den styrkede dollar kunne stoppe evigt populære USA fra at tiltrække danske rejsende, der ønskede at udforske landets enorme og fantastisk spændende naturlige vidundere, byer og portionsstørrelser! På trods af lidt mindre gunstige valutakurser i år havde danskerne stadig mulighed for at besøge nogle af USA’s topdestinationer takket være et fald i gennemsnitsprisen og priser, der var godt markedsført.” – Isabelle Pinson, Vice President for EMEA-regionen hos Hotels.com
Bangkok

Asien

  • Asien forblev en yderst populær region, der fortsat leverede stor værdi til de danske rejsende. Danskernes top 100 inkluderede 21 asiatiske destinationer, og alle med undtagelse af tre kunne tilbyde en gennemsnitspris pr. overnatning på under 1.000 kr.
  • Turistrejser til især Thailand boomede med prognoser om et rekord antal besøgende for 2016, og danskernes top 100 inkluderede også 11 Thailandske destinationer med Phuket blandt top 10 og Bangkok lige på den anden side. Prismæssigt var det et blandet billede landet over, da Pattaya kunne rapportere om et fald på mere end 5% og Krabi om et lignende fald, mens det største fald var i Koh Tao. På samme tid steg Chiang Mai med næsten 10%.
  • Hanoi var den destination, hvor danske rejsende betalte mindst blandt top 100, mens Hoi An kunne melde om et noget mere brat fald på 15%.
  • Beijing oplevede den eneste tocifrede procentvise stigning i regionen, men det var i Singapore, de danske rejsende betalte mest, til dels hjulpet på vej af en stigende interesse fra turister.
Gennemsnitlig betaling pr. overnatning for danske rejsende på udvalgte asiatiske destinationer i 2016 sammenlignet med 2015 (i kr.)
By Land 2016 (kr) 2015 (kr) Ændring i %
Singapore Singapore 1,093 1,100 -1%
Beijing Kina 753 687 10%
Krabi Thailand 610 654 -7%
Phuket Thailand 588 585 0%
Koh Tao Thailand 538 585 -8%
Bangkok Thailand 521 541 -4%
Bangkok Thailand 521 541 -4%
Hoi An Vietnam 352 415 -15%
Chiang Mai Thailand 352 324 9%
Pattaya Thailand 339 363 -7%
Hanoi Vietnam 330 335 -1%
Forældet browser — Opdater venligst din browser, så du kan se siden korrekt.